vaccineret pige med mundbind

Skal du overveje en influenza vaccine? Her er fordelene

af Redaktionen
15. august 2022
Kommentarer 0

De sidste par år har båret præg af Corona, vacciner og god håndhygiejne. Nu hvor vi ikke er er nær så ramt af Corona som tidligere, kæmper vi nu med en anden virus – nemlig influenza.

Selvom influenzaens ”højsæson” er i vinterhalvåret, er der stadigt flere der smittes hen over sommeren, hvor vi flokkes i større forsamlinger. Derfor kan der måske være en fordel i at blive vaccineret mod influenza, selvom du er ung og rask. Her i artiklen kan du læse mere om, hvorfor det er værd at overveje.

Mildere forløb

Med en vaccine mod influenza kan du se frem til et langt mildere forløb med influenza, selv hvis du alligevel er blevet smittet, uanset om du er ung eller gammel. Selvom unge ikke rammes nær så hårdt af influenza som ældre gør, er det stadig rart at vide. For hvem gider at være syg og få fravær fra skole og studie?

Grundet coronaepidemien de sidste par år er vores immunitet mod en kommende influenza ikke ret stor, da vi har været gode til at holde afstand, holde god hygiejne og undgå større forsamlinger. Dette medførte, at vi ikke har været udsat for influenzavirus i løbet af de sidste par, og derfor vil der formentlig være et stort antal personer, som smittes med influenzavirus den kommende sæson. Med en vaccine kan du, hvis du bliver smittet, slippe lidt lettere end uden vaccinen og altså få et mildere forløb.

Mindre risiko for at smitte andre

Hvis du bliver vaccineret, er der ydermere mindre risiko for, at du smitter andre, da du dermed har mindre risiko for selv at bliver smittet og dermed viderebringe virusset. Det betyder, at ældre borgere ikke på samme måde bliver udsat for smitte og influenza der kan påvirke dem voldsomt, jo flere unge der vaccineres.

Viser samfundssind

Som tidligere nævnt i artiklen, er unge ikke i høj risiko for at få et alvorligt forløb med influenza, men derfor kan vaccinen stadig være en god idé. Med vaccinen er du som ung nemlig med til at udvise samfundssind over for de ældre og sårbare, som kan få større problemer af at blive smittet med influenza.

Ingen vaccine? Så tag dine forholdsregler

syg person på sofa

Vil du ikke vaccineres mod influenza, eller er du uheldig alligevel at blive smittet skal du sørge for ikke at smitte andre ved at bevæge dig ud i samfundet. Her bør du blive hjemme og blive rask, særligt hvis du har feber og føler dig utilpas/syg. Læg dig i sengen eller sofaen og få catchet op på alle dine yndlingsserier, når nu du alligevel skal være hjemme. Du kan evt. tage et par smertestillende panodiler, hvis du har feber og/eller hostestillende middel, hvis du hoster. Sidst, men ikke mindst er en næsespray et godt redskab til en stoppet næse, der ikke kan trække vejret. Disse kan være med til at lindre symptomerne og få dig hurtigere ovenpå igen.

Tager du i skole eller på arbejde med lidt snotnæse og hoste, skal du sørge for at nyse og hoste i dit ærme, så det ikke havner på dine hænder. Og husk selvfølgelig også håndsprit og håndvask.