hudpleje-uden-kemi

Sådan mindsker du risikoen for at få parfumeallergi

af Redaktionen
31. maj 2020
Kommentarer 0

Rigtig mange rammes hvert år af parfumeallergi, og parfumeallergi er derfor også et fortsat stigende problem i Danmark. Ifølge Astma-Allergi Danmark har omkring 4% af den danske befolkning parfumeallergi, og herunder er der også mange teenagere, der lider af parfumeallergi.

Mange unge eksperimenterer med diverse hårfarver, og for mange unge er det vigtigt altid at være velplejet og velduftende. Det betyder i mange tilfælde et stort forbrug af forskellige parfumerede produkter. Men parfume kan give allergi, og jo flere produkter med parfume du bruger, jo større er risikoen for at udvikle parfumeallergi.

Det kan derfor være en god idé at sætte dig for at nedtone dit forbrug af parfume og gør det til en vane at bruge mindre parfume i dagligdagen. Det er nemlig ikke muligt at slippe af med parfumeallergi, når du først har fået det. Samtidig kan det være rigtig ubehageligt og irriterende at have parfumeallergi, fordi din hud vil slå ud med eksem og eventuelt små blærer, når din hud kommer i kontakt med parfume.

Gode råd til at undgå parfumeallergi

Hvis du vil mindske risikoen for at udvikle parfumeallergi, er det en god idé at gå efter parfumefri plejeprodukter og bruge så mange produkter uden parfume som muligt. Det gælder både hårpleje-, ansigtspleje- og kropsplejeprodukter.

En parfumefri deodorant kan være lige så effektiv til at fjerne svedlugt som en deodorant med parfume, men her undgår du bare den skadelige parfume. Også shampoo, bodylotion og ansigtspleje uden parfume kan være lige så effektivt som med parfume, men er bare ikke lige så skadelige for din hud.

Vær desuden opmærksom på, at nogle naturprodukter også godt kan indeholde parfume. Hvis produktet for eksempel indeholder æterisk olie eller naturlige duftstoffer er det også parfume, og kan derfor også være allergifremkaldende. Faktisk er naturprodukter i mange tilfælde nogle af de mest allergifremkaldende produkter.

Hvis ikke du kan undvære din yndlingsparfume kan du overveje at spraye den på dit tøj i stedet for direkte på din hud. På den måde kan du stadig dufte godt, uden at parfumen kommer i kontakt med huden, og parfumen kan derfor ikke gøre skade på huden.

parfumeallergi

Vælg hud- og hårplejeprodukter uden parfume

Hvis du ønsker plejeprodukter uden parfume, som ikke er allergifremkaldende, kan det være en hjælp at gå efter produkter med den blå krans eller produkter, som er AllergyCertified. Der findes dog også mange andre plejeprodukter, som er fri for parfume og anden skadelig kemi, og som ikke nødvendigvis har nogle mærkninger.

En af disse mærker er Purely Professional, der laver hud- og hårplejeprodukter ud fra fem grundværdier: Enkelthed, renhed, formål, virkning og omtanke. Deres hår- og hudplejeprodukter produceres derfor med færrest mulige indholdsstoffer og med de reneste ingredienser, der giver en maksimal effekt.

Derudover er produkterne fri for parfume og anden unødig og problematisk kemi, som kan lede til allergi og irritation, og så er de samtidig også fremstillet med omtanke for miljøet. Purely Professional er derfor et godt valg, hvis du vil prøve at nedtone dit parfumeforbrug og bruge plejeprodukter uden parfume.

I deres sortiment finder du da også både shampoo og balsam til alle hårtyper, hårpleje- og stylingprodukter, ansigtspleje og kropspleje. Der er derfor rig mulighed for at udskifte store dele af dine parfumerede plejeprodukter ud med disse plejeprodukter uden parfume.