ondt i halsen

Sådan lindrer du ondt i halsen

af Redaktionen
27. juni 2022
Kommentarer 0

Du vågner op mandag morgen med synkebesvær og kriller i halsen. Åh nej, tænker du, hvad så med weekendens fest? Ondt i halsen opstår altid på de mest ubelejlige tidspunkter, men heldigvis findes der tabletter, mundspray og gode råd, som kan afhjælpe symptomerne. Læs videre og bliv klogere på hvorfor du får ondt i halsen og hvad du kan gøre for at lindre symptomerne, så du kan blive klar til weekendens fest.

Hvorfor får du ondt i halsen?

Det er ikke farligt at blive ramt af ondt i halsen. Mange rammes af ondt i halsen hvert år, og symptomerne opstår gerne i forbindelse med forkølelse. Symptomerne på ondt i halsen er som oftest synkebesvær, hævede mandler og en rødlig hals. Desværre er det ikke muligt at behandle ondt i halsen med antibiotika, da de fleste tilfælde skyldes en virus eller bakterie, som har sat sig i de øvre luftveje. Kroppen skal selv gå ind og bekæmpe infektionen med sit eget immunforsvar. Infektionen varer typisk nogle dage, og mens det står på, bør du holde kroppen i ro.

Råd mod ondt i halsen

Hvile

Selvom det kan være svært at holde kroppen i ro og lægge en dæmper på sportsaktiviteter og aftaler med vennerne, er det et af de bedste midler mod ondt i halsen. Når kroppen får hvile, får den tid til at genopbygge sig selv og bekæmpe virus og bakterier. Derfor er det en god ide at gå tidligere i seng og sørge for en god nats søvn. Hvis du er hårdt ramt af halssmerter, er det en god ide at blive hjemme fra studiet. Dermed nedsætter du også risikoen for at smitte andre. Tag i stedet en hviledag derhjemme i sengen eller sofaen med noget varmt at drikke.

ondt i halsen

Hold dig varm

Du kan med fordel binde et halstørklæde rundt om halsen, da varme lindrer smerterne. Gå med det hele dagen og prøv om du kan sove med halstørklædet for at holde halsen varm i løbet af natten. Spis suppe til aftensmad og drik et par kopper te om dagen for at smøre halsen og lindre synkebesvær. Hvis det er vinter, er det en god ide at trække i sweateren og tage et par uldsokker på, så du holder bedre på varmen.

Sugetabletter

Sugetabletter bruges til lindring af øm og irriteret hals. Der findes forskellige mærker på markedet heriblandt Strepsils og Zyx. Strepsils kommer i forskellige smagsvarianter såsom jordbær, honning og citron og tages efter behov. Sugetabletten går ind og lindrer øm og irriteret hals samtidig med, at den desinficerer området. Zyx er et håndkøbslægemiddel, som indeholder det aktive stof benzydamin, der går ind og virker antiinflammatorisk og smertelindrende.

Mundspray

Strefzap er en mundspray med samme formål som sugetabletterne, nemlig at smertelindre og behandle antiinflammatorisk. Sprayen er et alternativ til sugetabletterne og må højest anvendes i tre dage. Fælles for sugetabletterne og mundsprayen er, at det er vigtigt at overholde korrekt dosering og kun bruge håndkøbslægemidlerne efter behov.

Kontakt lægen

Det er ikke nødvendigt at kontakte lægen ved almindelige symptomer. Men hvis du pludselig får feber, åndedrætsbesvær eller besvær med at gabe, eller hvis symptomerne ikke er i bedring efter 5 -7 dage, bør du kontakte lægen, så du kan blive undersøgt. I visse tilfælde kan der være tale om streptokokker, skarlagensfeber eller en halsbyld, som kræver behandling.