Pige med bumser

Sådan kommer du dine hudproblemer til livs

af Redaktionen
22. december 2021
Kommentarer 0

Rigtig mange forbinder hudproblemer med uren hud og akne. Hudproblemer kan dog være mange andre ting, såsom tør hud, bumser, linjer og rynker. Alle kan derfor også opleve at få problemer med huden, uanset hvilken hudtype man har.

Hudproblemer kan være sæsonbetinget, men kan også opstå på grund af ens livsstil, ændringer i ens livssituation og lignende. Fx har mange unge teenagere, som er i puberteten, problemer med bumser og akne. Man kan således også opleve flere forskellige problemer med huden i løbet af livet.

Herunder giver vi dig et overblik over nogle af de mest almindelige hudproblemer, og giver dig gode råd til, hvordan du kommer dem til livs. Her er det blandt andet også vigtigt, at du har nogle gode hudplejeprodukter, som kan hjælpe dig på vej.

Mærket Ecooking har lavet en lang række af hudplejeprodukter, som er særligt effektive til behandling af forskellige hudproblemer. Derudover er produkterne både danskproduceret og udviklet med fortrinsvis økologiske og naturlige ingredienser.

Tør hud

Tør eller dehydreret hud kan være rigtig irriterende og ubehageligt. Mens nogle har tør hud som hudtype, er der andre som oplever, at huden tørrer ud i perioder. Det kan fx være i vinterhalvåret, hvor den tørre vinterkulde gør huden mere tør, stram og følsom. Nogle oplever også at få tør hud om sommeren, hvor varme, saltvand og aircondition tørrer huden ud.

Nogle andre årsager til tør hud kan være lange varme bade eller brug af hudplejeprodukter, som udtørrer huden. Begge dele bør du så vidt muligt undgå, hvis du døjer med tør hud.

Vil du din tørre hud til livs, er det vigtigt, at du sørger for at give den masser af fugt. Brug rensemælk i stedet for skum eller gel til at rense ansigtet med, og brug en serum og creme, som giver huden masser af fugt.

Fedtet hud

Fedtet hud der skinner, kan ligesom tør hud være rigtig irriterende. Særligt, hvis du bruger makeup, kan det være svært at få makeuppen til at sidde pænt, hvis huden er olieret og fedtet.

Der kan være flere årsager til, at man har fedtet hud. En af årsagerne kan selvfølgelig være, hvis du stadig er i puberteten. I puberteten producerer kroppen nemlig mere testosteron, som øger produktionen af talg, hvilket kan give fedtet hud.

Du kan også få fedtet hud, hvis du bruger meget skrappe produkter eller hudplejeprodukter med ingredienser, som udtørrer huden. Dette kan nemlig få din hud til at producere mere talg. Det er derfor vigtigt, at du bruger milde hudplejeprodukter.

Vil du gerne den fedtede hud til livs, er det desuden vigtigt, at du renser huden morgen og aften, men ikke oftere, da du så risikere, at huden udtørrer. Derudover kan det være en god idé at eksfoliere huden med jævne mellemrum for at undgå tilstoppede porer.

Uren hud

Pige med uren hud

Fedtet hud kan være med til at give uren hud, men du kan også sagtens have uren hud, uden at din hud er fedtet. Døjer du med bumser og uren hud, kan en af årsagerne være, hvis du stadig er i puberteten, da de hormonelle udsving og testosteronet i kroppen kan give bumser.

Bumser kan også komme frem under menstruation eller i stressede perioder. Derudover er der også nogle der oplever at få bumser af fed mad, mælkeprodukter eller andre fødevarer.

Døjer du med uren hud, kan det være en god idé at sørge for at vaske huden morgen og aften samt at eksfoliere huden for at fjerne døde hudceller. Husk at selvom du har uren hud, har huden stadig brug for fugt, så lad være med at droppe fugtighedscremen efterfølgende.

Er du meget plaget af uren hud eller akne, kan det dog også være en idé at gå til lægen. Her vil du kunne få en creme, der kan hjælpe på problemet.

Sensitiv hud med tendens til rødme

Mange med sensitiv hud har tendens til rødme og oplever, at huden nemt blusser op eller slår ud. Vind og vejr kan være hårdt for sensitiv hud og være med til at forværre problemet. Har du rosacea kan solbadning samt bestemte typer mad og drikkevarer også få huden til at blive varm og rød og forværre problemet med rødme.

Har du sensitiv hud med tendens til rødme, er det vigtigt, at du bruger milde hudplejeprodukter uden alkohol og parfume. Sørg også for at vælge hudplejeprodukter, som giver huden masser af fugt. Dette gælder særligt, hvis du har rosacea, da hudsygdommen også kan gøre huden tør.