Det er snart ved at blive varmere i vejret, hvilket betyder at foråret er på vej. Men dette betyder også, at der langsomt kommer flere pollen i luften.
Rigtig mange unge døjer med pollenallergi/høfeber. Men desværre er der også rigtig mange af selvsamme unge som ikke gør noget ved deres symptomer og bare lader stå til. Det betyder, at rigtig mange oplever en forringet livskvalitet, fordi de må undgå visse ting i dagligdagen pga. allergi eller lign. Denne forringede livskvalitet påvirker de unge i høj grad. Derfor ser vi nærmere på, hvordan du kan forbedre din livskvalitet, hvis du lever med allergi. Nedenfor kan du derfor læse 5 tips til, hvordan du kan undgå pollen og allergisymptomer.
Brug solbriller, når du er udenfor
Hvis dine øjne løber meget i vand, kan du med fordel benytte nogle solbriller, når du skal til og fra skole/uddannelse eller lign. På den måde kan du måske slippe for at få alt for mange pollen i øjnene.
Vask dit tøj, så snart du kommer hjem
Du kan vælge at smide dit tøj i vaskemaskinen med det samme, du kommer ind ad døren, så du undgår at slæbe pollen rundt i hele hjemmet. Det betyder dog, at du nemt skal have adgang til en vaskemaskine i bryggers eller entré.
Du bør desuden også vaske dit hår om aftenen, hvis du har været udenfor, hvor der var mange pollen. Så undgår du at få pollen med ind i sengen.
Spis kosttilskud
Hvis du ikke får de rette vitaminer i din kost, kan dette være med til at påvirke din allergi og gøre den værre. Eks. kan A-vitamin være godt at indtage gennem eks. gulerødder eller spinat. A-vitamin hjælper kroppen med at fungere optimalt. Du kan med fordel kombinere zink med A-vitamin, da det hjælper dig til at forbedre dine slimhinder, hvilket gør allergien mere udholdelig.
Brug den rigtige behandling
Hvis du er træt af at leve med diverse regler og/eller begrænsninger i din hverdag, bør du se efter at behandle og forebygge dine allergisymptomer. Allergi er en kronisk sygdom, og går derfor ikke væk af sig selv. Netop derfor skal du hver gang, du oplever symptomer, som eks. røde øjne og nysen, sørge for at behandle og lindre disse symptomer. På apoteket kan du bl.a. Finde forskellige typer af allergi piller, som alle har til formål at hjælpe dig af med dine gener. Her kan du også købe næsespray, hvis din næse er sat til.
Er du meget ramt af pollenallergi, så kan du også overveje en alternativ behandling, som eks. akupunktur. Akupunktur kan hjælpe dig med dine symptomer ved at give immunforsvaret ro, så det ikke reagerer på de allergener, du ikke kan tåle.
Der er vigtigt, at du får behandling, så du ikke oplever, at din allergi påvirker hele din hverdag, både privat o i skolen.
Snak med lægen
Noget af det bedste du kan gøre for dig selv er at tage et smut forbi lægen. Lægen kan tage en snak med dig om, hvor slemt du oplever din allergi, og kan dermed også nemmere hjælpe dig til den rigtige behandling. Særligt, hvis du ikke oplever en forbedring på håndkøbsmedicin.