god-mundhygiejne

God mundhygiejne: Sådan holder du dine tænder sunde

af Redaktionen
13. november 2020
Kommentarer 0

Mange unge vælger at droppe tandlægebesøget, når de er fyldt 18 år. Oftest skyldes det, at de ikke længere er en del af skoletandplejeordningen, når de fylder 18 år, hvilket betyder, at de selv skal betale for at gå til tandlægen.

Hvis ikke man går til tandlægen, kan man dog risikere at få tandproblemer. Derfor er det vigtigt at sørge for at gå til tandlægen regelmæssigt. Et tandlægebesøg en gang hver halve eller hele år kan dog ikke gøre det alene. Det er derfor også særligt vigtigt at sørge for at have en god mundhygiejne ved at pleje tænder og tandkød hver dag.

Her kan du læse mere om, hvorfor en god mundhygiejne er vigtig, og få gode råd til, hvordan du holder dine tænder og tandkød sundt og rent.

Derfor er god mundhygiejne vigtigt

En god tand- og mundhygiejne er vigtig for at holde tænderne sunde og rene og opretholde et sundt tandkød. Derudover modvirker en god mundhygiejne dårlig ånde, og mindsker desuden risikoen for tandsygdomme og andre tandproblemer.

At have sunde tænder er ikke ensbetydende med at have hvide tænder. Det betyder bare, at dine tænder ser pæne og velsoignerede, så du føler dig komfortabel med at smile med tænderne. Derudover betyder sunde tænder også, at du ikke har nogle problemer med at tale eller tygge, hvilket er vigtigt for et godt og sundt helbred.

En god tand- og mundhygiejne kan således give dig rene tænder uden plak (belægninger) og madrester samt give dig et lyserødt og sundt tandkød, der ikke gør ondt eller bløder, når du børster tænder eller renser mellemrummene mellem tænderne. Endelig kan en god mundhygiejne være med til at give dig en friskere ånde.

Sådan holder du tænder og tandkød sundt

En sund mund og tænder er på den måde både vigtigt kosmetisk, men også i forhold til din generelle sundhed. Der er flere måder, du kan opretholde en god mundhygiejne og holde dine tænder og tandkød rent og sundt på. Herunder vil vi nævne 5 gode tips til, hvordan du kan få en bedre mundhygiejne.

Børst tænderne

tandboerste-og-tandpasta

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at det er vigtigt at børste tænderne grundigt både morgen og aften for at undgå plak og huller i tænderne. Når vi spiser, bliver munden nemlig udsat for bakterier fra forskellige fødevarer. Disse bakterier kan give huller i tænderne og plak, som er belægninger, der lægger sig på tænderne. Det er derfor vigtigt at børste tænder morgen og aften i minimum to minutter, så du kommer rundt med tandbørsten på alle flader.

Husk også at massere tandkødet når du børster dine tænder, så du undgår tandkødsbetændelse og paradentose, der er en tandkødssygdom. Børst tandkødet ved at holde tandbørsten skråt på tænderne, så de yderste børstehår på tandbørsten rammer tandkødet.

Vælg tandpasta med flour

Når du skal børste dine tænder er det vigtigt at vælge en tandpasta med flour. Flour er effektivt til at beskytte dine tænder mod syre og huller, og kan samtidig være medvirkende til at styrke dine knogler. Brug derfor altid en tandpasta med flour, når du børster tænder, og vælg gerne en tandpasta med et flour indhold på 1.450. Hos Colgate finder du en række forskellige tandpasta, herunder Colgate Total Original tandpasta, der indeholder 1.450 ppm flour.

Brug tandtråd

Selvom man har børstet tænder grundigt, kan der stadig sætte sig bakterier og madrester i mellemrummene mellem tænderne. Det er derfor en rigtig god idé at bruge tandtråd mindst én gang om dagen for at fjerne eventuelle madrester.

På den måde mindsker du risikoen for at få huller og undgår samtidig dårlig ånde på grund af bakterier, der sidder mellem tænderne. Er du ikke så meget til tandtråd, kan du også bruge mellemrumsbørster, der gør arbejdet lige så godt.

Undgå for meget syre

Syre fra blandt andet sodavand, juice og saftevand kan være med til at skade tandemaljen. Det skyldes, at tænderne består af calcium, hvormed syren fra disse drikkevarer vil opløse den beskyttende hinde, der er på tænderne. Syre er samtidig med til at sætte mundens pH-værdi i ubalance. Det er derfor en god idé at undgå for mange syreholdige drikke, hvis du gerne vil have en sund mund.

Slip for dårlig ånde

Døjer du meget med dårlig ånde? Så kan det også være en god idé at bruge en tungebørste eller tungeskraber, der kan hjælpe med at fjerne bakterier fra tungen. Hvis du bruger en specifik skraber, skal du stikke tungen ud og skrabe bakterierne fra den bagerste del af tungen og frem. Dette skal du gøre forsigtigt og ad flere omgange. På mange tandbørster findes der også en tungeskraber på bagsiden af børstesiden, som du fint kan bruge til at fjerne bakterier fra tungen med.