Er du ved at være skoletræt efter ti års skolegang i folkeskolen efterfulgt af to eller tre år på gymnasiet? Så er det en rigtig god idé at trykke på pauseknappen og tage et break fra dit normale liv.
Flere og flere unge i Danmark holder sabbatår efter gymnasiet. Nogle bruger det til at øge deres chancer for at blive optaget på en videregående uddannelse, og andre trænger til en uddannelsespause eller blot en på opleveren. Et sabbatår kan bruges til mange ting, og det er en rigtig god idé at tage et, hvis du har noget at bruge det på. Bliv klogere i artiklen på hvad du kan bruge dit sabbatår til.
Husk at have en plan
Når du har taget valget om at holde sabbatår, er det først og fremmest en god idé at lægge en plan for, hvad det er, du ønsker at opnå med perioden. På den måde er du nemlig sikker på, at din tid ikke spildes, så får størst muligt udbytte ud af sabbatåret. Mange unge glemmer nemlig, at der også findes et liv EFTER sabbatårene, som handler om uddannelse og karriere, og her er det vigtigt for fremtidige arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner, at de kan se, at du har haft et formål med at have sabbatår, og ikke blot har brugt det som ”fjumre-år”, som sabbatår også i dag kaldes, når de omtales på en negativ måde.
Mange unge glemmer nemlig at lave en plan for, hvad det er de ønsker at lave i god tid nok til, at det lykkes dem, og derfor står mange efter studenterugen uden job eller anden beskæftigelse, når hverdagen går i gang efter sommerferien.
Størstedelen arbejder
Størstedelen af alle unge som holder sabbatår i dag vælger at bruge tiden på at arbejde.
Måske ønsker man at spare op til et højskoleophold, til en rejse eller til tiden som studerende.
At få dig et lønnet arbejde i dit sabbatår bringer mange fordele med sig, og derudover er der også mange måder, du kan gøre det på.
Har du eksempelvis en klar vision om, hvilken videregående uddannelse du ønsker at starte på efter dine sabbatår slutter, men ikke opfylder kriterierne til at søge i kvote 1, bliver du nødt til at tænke kreativt og fokusere på hvad der kunne bidrage til, at du blev optaget via kvote 2. Og en rigtig god idé er her at få sig noget RELEVANT erhvervserfaring.
Ønsker du eksempelvis at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, kunne en idé fx være at starte som vikar i hjemmeplejen for at udvide dine personlige og faglige kompetencer herigennem. Dette viser også i din Kvote-2 ansøgning, at du virkelig brænder for uddannelsen.
Sabbatår i udlandet
For hvert år der går bliver det mere og mere populært hos de unge at bruge tiden på at rejse ud og se verden i deres sabbatår.
Et udlandsophold kan, lige som erhvervserfaring, være en stærk medvirkende faktor i valget om uddannelse efter sabbatårene.
Det at komme væk hjemme fra og skulle klare sig selv, kan for mange som måske stadig bor hjemme hos forældrene bidrage til, at de unge modnes og lærer at klare sig selv.
Derudover tæller udlandsophold også positivt i vurderingen af en ansøger, når det kommer til udvælgelseskriterierne i kvote 2 hos flere forskellige uddannelser.
Vær dog opmærksom på, at nogle uddannelser kræver, at udlandsopholdet varer et vist stykke tid, før det kan tælles med i kvote 2-ansøgningen.
En god idé, når det kommer til planlægningen af din rejse, er også at kombinere det med frivilligt arbejde eller anden relevant erhvervserfaring i udlandet. Ønsker du eksempelvis at søge ind på jordemoderuddannelsen, kunne en idé være at arbejde på et hospital, hvor du hjælper børn til verden i et uland. Sådanne erfaringer vil klæde dig godt på et fremtidigt studie inden for faget og på samme tid også be- eller afkræfte dig i, om det virkelig er det du vil.
Tag på højskoleophold
Ønsker du at klare dig godt og blive bedre forberedt på at skulle til eventuel optagelsesprøve på din kommende videregående uddannelse? Eller ønsker du blot at styrke dit CV til din kvote 2-ansøgning?
Så er et ophold på en af landets mange højskoler også en god idé.
Mange højskoler har i dag nemlig tilrettelagte kurser med bestemte temaer, fag og holdninger, som kan være med til at øge chancerne for at blive optaget i kvote 2.
Dog kan højskoleophold være dyre, og derfor er det en god idé at spare op i god tid. Vær også klar over, at det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor langt et ophold skal være for at kunne tælle i udvælgelsen. Disse kriterier kan du altid finde på uddannelsernes egne hjemmesider.
Og så er det vist bare i gang med at få planlagt, hvad dit sabbatår skal indeholde af spændende jobs, aktiviteter, kurser eller rejser.
Vi håber at du får år, som du aldrig vil glemme!