Har du sabbatår, læseferie eller blot overskydende tid i din kalender, som du ønsker at få fyldt ud?
Så bør du kraftigt overveje at besøge vores naboland Norge, hvor du vil opleve magisk natur, bjerge, grønne dale, ren luft, krystalblå fjorde og klipper.
Du vil blive imponeret over, hvor storslået naturen er, – og så ligger landet endda kun få timer fra Danmark!
Bliv klogere i artiklen herunder.
Forår i Norges storslåede natur
Foråret er på vej, og derfor tager mange en lille tur uden for de danske grænser. Og hvad er mere oplagt end at pakke bilen og besøge vores smukke naboland Norge?
I månederne marts til maj bliver dagene varmere og længere over hele landet, og Norge vågner op fra sin vintersøvn.
Sneen smelter og skaber naturlige vandfald alle steder og alting blomstrer, og netop derfor er denne årstid en helt speciel periode at besøge det smukke land på.
Herunder har vi derfor givet dig 4 gode steder, som du bør besøge, hvis du overvejer at tage til Norge, næste gang du skal ud at rejse.
Jotunheimen Nationalpark
Er du i god form, og elsker du at opleve naturen på gåben? Så bør du overveje at køre et smut forbi Jotunheimen Nationalpark, som ligger mellem Oslo og Trondheim, ca 4 timers kørsel fra Oslo Lufthavn.
Her finder du to fantastiske vandredestinationer: Valdres og Nasjonalparkriket, som begge giver adgang til populære hikingruter som fx Besseggen, som er én af Norges mest kendte ture.
Området omkring denne nationalpark er enormt med forbavsende store fjelde alle steder, hvor du kigger hen. Og desuden ligger Norges højeste punkt, Galdhøpiggen, også her, som er 2469 meter højt.
Her er det både muligt at hike for erfarne hikere på den udfordrende Besseggen, som forløber over en smal bjergryg, samt for nybegyndere, som kan vandre igennem parkens mere flade dele.
Stegastein udsigtspunktet i Flåm
Kommer du i nærheden af den lille by Flåm, er det et must, at du besøger deres kendte Stegastein udsigtspunkt.
Denne 30 meter lange og 4 meter brede platform af stål blev designet af Todd Saunders og Tommie Wilhelmsen i 2006, og giver dig den smukkeste udsigt ud over Aurlandsfjorden og Aurlandsvangen. Helt klart et besøg værd!
Vøringsfossen
Er du vild med vandfald, bør du besøge et af landets største og mest kraftfulde vandfald, som ligger tæt på Rondane Nationalpark.
Dette høje vandfald kan du både opleve på hele nært hold ved at se det hele tæt på i bunden af kløften, som du kan gå til 2 kilometer fra startpunktet: Fossaromma. Og derudover kan du også opleve det oppefra på en udsigtsplatform, som vil give dig den vildeste udsigt over det over 180 meter høje vandfald.
Norges hovedstad: Oslo
Oslo blev i 2019 kåret til Europas miljøhovedstad, og derudover er det også Norges største by – og hovedstad. Og her kan du hurtigt få et par dage til at gå, da denne by gemmer på et væld af forskellige aktiviteter og oplevelser.
Byen ligger smukt omgivet af søer og skove, og er hjemsted for en bred vifte af friluftsaktiviteter samt et økonomisk og kulturelt knudepunkt for dens mange besøgende.
Har du lyst til at besøge en by som har det hele, bør du derfor tilføje Oslo på din Norgestur.