Har du ikke helt styr på, hvad forskellen er på en A-kasse og en fagforening?
Og er du heller ikke helt oplyst og klar over, hvorfor det er så vigtigt at være medlem af en fagforening? Så bør du læse denne artikel, som vil gøre dig klogere på emnet.
Hvad er en fagforening?
En fagforening bliver ofte forvekslet med en A-kasse, men dog har disse intet med hinanden at gøre, da de opererer på hvert deres område.
A-kassen er nemlig din økonomiske sikring, hvis du eksempelvis står uden job, mens fagforeningen er din faglige hjælp, når du er under job.
A-kassen fungerer altså som en form for forsikring, hvis du ikke har en indtægt eller modtager offentlige ydelser, mens fagforeningen sørger for at skabe de bedste vilkår for dig, når du er ansat. Herunder sikrer de eksempelvis at din uddannelse, arbejdsforhold og løn bliver optimeret igennem overenskomster.
Derudover hjælper en fagforening dig også ved eventuelle problemer på din arbejdsplads, hvis du eksempelvis bliver fyret under din graviditet, får en arbejdsskade eller ikke får udbetalt din løn.
Derfor skal du melde dig ind i en fagforening
Prisen for at være medlem af en fagforening ligger typisk på 100-200 kroner om måneden, og ofte har de fleste fagforeninger et samarbejde med en a-kasse, hvor du derigennem vil få rabat, når du både er medlem af en fagforening og en a-kasse.
Og det betyder altså, at du for en rimelig lille beløb om måneden, kan være juridisk sikret på din arbejdsplads.
For selv om det går godt lige nu, ved du jo aldrig hvad fremtiden bringer. Måske får du problemer med mobning fra dine kollegaer, mister dit job eller andet, og sker dette kan din fagforening altså hjælpe dig.
Herunder har vi givet dig 8 forhold din fagforening kan hjælpe dig med, hvis du bliver medlem.
- Du bliver ledig og søger nyt job.
- Du har brug for uddannelse eller efteruddannelse.
- Din arbejdsgiver giver dig dårlig behandling.
- Du mangler en ansættelseskontrakt.
- Du kommer til skade under dit arbejde.
- Du snydes for tillæg, løn, pension eller feriepenge.
- Din arbejdsplads går konkurs og lukker.
- Du bliver uberettiget fyret fra din praktikplads eller dit arbejde.