hypnose mod angst

Bliv klar til studiestart

af Redaktionen
7. juli 2022
Kommentarer 0

Efter sommerferien starter tusindvis af nye studerende på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. For nogle kan det være en smule nervepirrende, mens andre bare kaster sig ud i det. Her er nogle tips til, hvordan du kommer godt fra start på dit nye studie.

Den første dag

Måske har du svært ved at falde i søvn om aftenen inden den første dag på dit nye studie. Enten af bar spænding eller på grund af nervøsitet. Uanset hvad er det helt normalt. Sørg for at være forberedt dagen forinden ved at lægge det tøj frem, som du føler dig tilpas i. Pak en taske med plads til din bærbare, vandflaske og lidt mad. Selvom der sandsynligvis er kantine på uddannelsesinstitutionen, er det rart at have lidt spiseligt med hjemmefra på den første dag. Vær dig selv i mødet med andre og undlad at være afvisende og sætte folk i bås. Det sociale har stor indflydelse på, hvordan du kommer til at have det gennem studietiden.

Det rette udstyr

En bærbar som kan holde strøm, er et must på studiet. Men selvom computeren er blevet allemandseje, er det stadig rart at have en kuglepen og papir i tasken til små notater. Måske foretrækker du at have en god gammeldags kalender til at notere dine lektier i, fremfor digitalt på computeren. Find ud af hvad der passer bedst til dig. Hvis du starter på en teknisk eller naturvidenskab uddannelse, kan det være en fordel at have en lommeregner med. Inden studiestart får du som regel udsendt en liste over bøger og udstyr, du skal brug på studiet. Sørg for at købe det hele ind inden studiestart.

Transportmuligheder

Husk at undersøge hvordan du vil komme til og fra studiet. Hvis du bor i samme by, kan du med fordel hoppe på cyklen. Du kommer hurtigere igennem en trafikeret by og får samtidig frisk luft og motion. Bor du længere væk, kan det være nødvendigt at benytte sig af tog, bus eller måske bil, hvis du ejer sådan en. Undersøg tider og ruter i god tid, så du ikke kommer for sent på din første dag.

hypnose mod angst

Gå på jagt efter et studiejob

De færreste kan få økonomien til at hænge sammen, hvis de bor ude på SU. Hold udkig efter et studiejob allerede inden studiestart, så du ikke skal spekulere over uventede udgifter eller ubetalte regninger. Studiejobs bliver slået op på jobportaler, infotavler, LinkedIn og gennem netværk. Hvis du har mod på det, kan du med fordel opsøge drømmevirksomheden og sende en uopfordret ansøgning.

Lider du af eksamensangst?

Får du allerede ondt i maven ved tanken om eksamen på dit nye studie? Du er ikke alene om at have eksamensangst. Mange andre unge, for ikke at tale om voksne, bryder sig ikke om at blive bedømt og vurderet ud fra en præstation. Hvis du er særligt hårdt ramt af eksamensangst, kan hypnose mod angst være en mulighed for at dulme symptomerne. Det er meget normalt at virke en smule nervøs inden en eksamen. Men hvis du får hjertebanken, begynder at svede, får tørhed i munden og har svært ved at sove i dagene op til eksamen, kan det tyde på, at du er hårdt ramt af angst. Gennem forskellige hypnoseteknikker arbejdes der med underbevidstheden og bagvedliggende følelsesmønstre, som udløser angsten. Hypnoseforløbet tilrettelægges alt efter, hvor hårdt du er ramt.