Hyggeaften med venner

Gode idéer til hyggeaften med vennerne

af Redaktionen
24. februar 2022
Kommentarer 0

Corona er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og det betyder, at vi igen kan mødes med vennerne på kryds og tværs. Har du planlagt en hyggeaften med vennerne, betyder det dog ikke nødvendigvis, at I skal holde en stor vild fest. Ofte kan det være lige så hyggeligt med en stille og rolig aften hjemme hos en af jer.

Omvendt er der mange der trænger til at komme lidt væk derhjemmefra, nu hvor man ikke længere er tvunget til at sidde isoleret derhjemme.

Mangler du inspiration til en hyggelig aften med dine venner? Herunder giver vi dig en række gode forslag til, hvad dig og dine venner kan lave, uanset om I er til vilde bytur eller en stille og rolig hjemmeaften.

Lav lækker mad sammen

En hyggelig aften med vennerne kan sagtens være afslappende, hvor I eventuelt laver noget god mad sammen og ellers bare hygger jer med at snakke og spise sammen. Vælger I denne aktivitet, kræver det dog at mindst én af jer kan finde ud af at lave mad. Ellers kan I selvfølgelig hjælpes ad og bestille en pizza, hvis det går helt galt.

Orker I ikke lige at stå i køkkenet og lave mad, kan I naturligvis også vælge at tage på restaurant og få noget lækkert mad at spise. Her er der også masser af muligheder at vælge imellem lige fra sushi til steak til salat.

Tag i biografen

Vennegruppe i biografen

Nu hvor biograferne er åbnet igen, kan det måske være en idé at tage en tur i biografen. Måske går der en film, som du rigtig gerne vil se, men som du ikke nåede at se, inden at biograferne lukkede ned. Nu har du muligheden! Saml vennerne til en hyggelig biograftur med cola, slik og popcorn og nyd den hyggelige biografstemning.

Alternativt kan I også holde filmaftenen derhjemme. Vælg en god film I alle har lyst til at se, og skab lidt biografstemning ved at lave popcorn eller andre snacks. I kan også gøre det til et filmmaraton, hvor I samler dyner og madrasser i stuen og sætter en masse gode film på.

Tag en tur på ginbar

Skal der være fest og farver, kan I udskifte øllen på jeres sædvanlige sted med en lækker gin & tonic på en ginbar. Dette kræver selvfølgelig, at der ligger en ginbar i nærheden er jer. Bor en af jer i København eller Aarhus, er Two Socks ginbar en god mulighed. Her kan I få serveret et stort udvalg af lækre, velsmagende gin & tonics.

Foretrækker I at nyde en god gin & tonic derhjemme, kan I også købe en gin med tilhørende tonics online og lave lækre drinks derhjemme. Det kunne blandt andet være en god opvarmning til en tur i byen senere på aftenen.

Spil nogle hyggelige spil

Med et udvalg af gode brætspil er der for alvor dømt hygge! En aften med brætspil er altid en god måde at samle vennerne på, og er både sjovt og hyggeligt. Der findes rigtig mange brætspil på markedet, og du kan derfor med sikkerhed finde et spil, som hele vennegruppen synes er sjovt.

Prøv for eksempel HINT, Det dårlige selskab, Trivial Pursuit, Sequence eller Bezzerwizzer, som er nogle gode spil, der både er sjove og hyggelige at spille. Alternativt kan I også finde et kortspil frem og spille Casino, 500 eller måske Uno.