Julefilm

Disse 8 julefilm skal du se i december

af Redaktionen
21. november 2019
Kommentarer 0

Hvad er bedre end at putte sig under dynen og se en god julefilm på en kold aften i december? Ikke meget – og netop derfor har vi i denne artikel samlet 8 julefilm, som du SKAL se i den kommende måned. Både nogle som du måske ikke kendte, eller har set før, men også klassikere som du kan se igen og igen.
Se hvilke film vi har valgt lige herunder.

Dansk jul
Krummerne: Så er det jul igen

Dansk

Hvad er mere klassisk, når det kommer til jul end en god gammel Krumme-film?
Det er svært ikke at komme i julestemning når du ser filmen om Krummerne, da den virkelig oser af barndom og julehygge.
I denne film skal hovedpersonen Krumme hjælpe selveste julemanden med at finde sin forsvundne julebog, og det haster, da der ingen jul er uden bogen.

For hele familien
Alene hjemme 1 & 2

Familie

Den klassiske julefilm som sendes på diverse kanaler HVERT ÅR om den lille dreng, Kevin, som bliver glemt hjemme, imens resten af familien tager på juleferie.
Kevin nyder at være alene, indtil to tyve prøver at lave indbrud i huset.

Den sjove
Bossen og bumsen

Sjov

Denne juleklassiker vil med sikkerhed få dig til at trække på smilebåndet, da Eddie Murphy og Dan Aykroyd her får deres meget forskellige liv byttet rundt pga. et væddemål mellem to millionærer.

Ny julefilm
Last Christmas

Ny

Kender vi ikke alle musikhittet ”Last Christmas” med Wham? Denne sang bliver nu lavet til en julefilm, som udspiller sig i London, hvor Kate forsøger at komme igennem den ene dårlige beslutning efter den anden.
Hun møder pludselig den lækre Tom på hendes job, – og så kommer der romantik ind i hendes liv…

Juleromantik
The holiday

Kærlighed

Elsker du jul, romantik og lykkelige slutninger? Så skal du se the Holiday, hvor to ulykkelige kvinder, som begge er singler, bytter hus julen over. Det viser sig nemlig at være en rigtig god idé.

Netflix klassikeren
Love Actually

Juletræ

Når det handler om gode julefilm, er Love Actually svær at komme uden om.
I denne film følger du otte forskellige par, som alle har det tilfælles, at kærligheden ikke kører på skinner. Men så er det jo heldigt at juletiden bare kan et eller andet lige på det punkt.

Nostalgi
The Muppet Christmas Carol

Nostalgi

Bliver du også helt nostalgisk, når du ser The Muppets? Så skal du se deres julefilm!
Denne film bygger på Charles Dickens klassiske fortælling om ”Et Juleeventyr”, og har den strenge Ebenezer Scrooge i hovedrollen i form af en fra The Muppets. Han får i sidste øjeblik chancen for at ændre sit sure liv til noget positivt ved at blive hjulpet af sin ydmyge bogholder aka. Kermit The Frog.

Den rebelske
Bad Santa

Rebel

Faktisk er det ikke altid, at julemanden er godheden selv, og det viser sig især i filmen Bad Santa. Her udgiver en tyv sig for at være julemanden, men måske kan julen alligevel bidrage til at gøre ham til et bedre menneske?

Vi håber, at disse film kan bidrage positivt til at give dig plads til hygge mellem julefrokoster og gaveindkøb i december.
God jul til dig fra os på redaktionen!