Foedselsdagsfest

5 hyggelige og sjove aktiviteter til din fødselsdagsfest

af Redaktionen
27. oktober 2022
Kommentarer 0

Når man fylder år, skal det naturligvis fejres på den ene eller den anden måde. Selvom det måske ikke er helt det samme, som da du var yngre, og blev fejret med boller og lagkage, er der stadig masser af måder du kan fejre din fødselsdag på, så den bliver uforglemmelig.

Skal du holde en fødselsdagsfest for dine venner eller veninder, men mangler idéer til aktiviteter I kan lave sammen, kan du finde inspiration herunder. Her har vi nemlig samlet en række sjove og hyggelige aktiviteter til fødselsdagsfesten, som helt sikkert vil gøre din dag fabelagtig.

Temafest

Fylder du rundt, eller vil du bare gerne gøre noget ekstra ud af din fødselsdagsfest, kan du vælge at holde en temafest. Har du fødselsdag tæt på halloween, kan du for eksempel vælge at holde halloweentema. Har du derimod fødselsdag om sommeren, kan du for eksempel holde strandtema. Det vigtigste er, at du vælger et tema, som du synes kunne være fedt.

Når du har valgt dit tema, skal du invitere alle dem du gerne vil have med. Uanset om I er få eller mange, skal det nok blive en fed fest. Sørg for at alle kommer i udklædning og servér lækker mad og snacks, der passer til temaet. Forbered eventuelt nogle lege eller lignende, som I kan lave i løbet af aftenen.

Restaurantbesøg og drinks

Vil du gerne fejre din fødselsdag på stille og rolig vis med dine nærmeste venner, kan du også vælge at invitere dine venner ud at spise. Book bord på din yndlingsrestaurant, og spis en masse lækker mad i hyggeligt selskab.

Når I har spist alt, hvad hjertet begærer, kan I tage ud og få en øl eller drink efterfølgende. Det kan for eksempel være på en lokal pub, en cocktailbar eller på en hyggelig ginbar. Her har I mulighed for at sidde og snakke sammen og hygge jer, mens I drikker gode øl eller lækre drinks med gin.

Maend drikker oel paa bar

Stort brunchbord

Er du vild med æg, bacon, amerikanske pandekager, og hvad der ellers hører sig til en lækker brunch, kan du også vælge at invitere dine venner over til et stort brunchbord. Dette giver mulighed for at holde fødselsdagen om formiddagen, og kan dermed være en god idé, hvis du gerne vil fejre din fødselsdag midt på dagen.

Når du inviterer vennerne over til brunch, kan du desuden helt selv bestemme, hvor meget du vil gøre ud af det. Du kan for eksempel vælge at diske op med det helt store brunchbord med både skyr, boller, rugbrød, pålæg, æg, bacon, cocktailpølser, varm leverpostej, frisk frugt, pandekager og meget mere, eller du kan vælge blot at servere nogle af tingene.

Har du ikke tid eller færdigheder nok i køkkenet til at lave et stort brunchbord, kan du også vælge at bestille brunch udefra, som I kan sidde og nyde sammen.

Quiz-aften

Er du en dygtig quiz-master, kan du vælge at gøre brug af dit talent, når du skal holde fødselsdagsfest. Invitér vennerne over til lækker mad og hygge og del vennerne op i to hold, som skal dyste mod hinanden.

Når nu det er din fødselsdag, kan du for eksempel lave en quiz, som omhandler dig selv og se, hvor godt dine venner kender dig. Giv point til det hold, som gætter rigtigt, og hav eventuelt en præmie klar til vinderholdet.

Har du ikke selv lyst eller tid til at lave en quiz, kan du også finde nogle quizzer på nettet eller købe nogle spil med spørgsmål, som I alle skal sidde og svare på. Uanset om du selv finder på en quiz eller ej, kan det være en god underholdningsidé til din fødselsdagsfest.

Bowling

Skal der ske lidt andet på din fødselsdag, kan du også vælge at invitere alle vennerne ud at bowle. Bowling er sjovt og underholdende, og kræver ikke så meget af deltagerne. Det kan derfor være en god aktivitet, hvis du gerne vil have, at der skal ske noget andet på din fødselsdag.

Du kan enten vælge, at I skal bowle først og derefter invitere vennerne hjem på lækker mad, eller I kan spise sammen først, for derefter at slutte aftenen af med bowling. Skal det gå mere vildt for sig, kan du eventuelt vælge party bowling med øl eller drinks, hvorefter I kan tage videre i byen og feste videre.